Bæredygtighed i projektet 

Jordklodens ressourcer er under pres. Vi er nødt til at anvende og genanvende dem smartere, hvis vi skal opnå en bæredygtig udvikling. DGNB og FNs verdensmål er vores fælles instrument til at strukturere indsatsen, og alle kan gøre en forskel. Byggeri og byudvikling er afgørende i denne sammenhæng, da ressourceforbruget hertil er enormt. I nærværende projekt planlægger vi at opføre alle kvadratmeter bæredygtigt! Derfor vælger vi den anerkendte certificeringsmodel DGNB for Byområder og sætter barren højt ved at investere i Guld-certificeringen til Kronholm. Projektet er indledningsvis screenet i DGNB matrix for at indtænke alle aspekter mod det bedste bæredygtige projekt, holistisk set. DGNB’en benyttes som styringsværktøj for at sikre en 360 graders målbar bæredygtighed. Vi er opmærksomme på, at vi skriver til en bygherre, som har stor viden omkring DGNB, men vælger dog alligevel at opliste forudsætningerne for Guld-certificeringen samt en række overvejelser og fokusområder i den forbindelse. I en Guld-certificering skal der opnås en samlet score på minimum 65%, og minimum 50% for hver af de 5 hovedkvaliteter: Proces, Miljø, Økonomi, Social og Teknisk kvalitet. En DGNB-certificering taler direkte ind i 14 af de 17 Verdensmål samt cirkulær økonomi, som begge er på dagsordenen i Hørsholm Kommune. Vi vil anbefale, at man udnytter denne sammenhæng og benytter verdensmålene til kommunikation af bæredygtigheden med brugerne og andre interessenter, samt eftervise at Hørsholm Kommune bidrager til den juridisk bindende Paris-aftale. Hørsholms Kommunes 40 bæredygtighedsmål er således indarbejdet i DGNB Processen. Her fortæller vi om udvalgte kvaliteter, der vægter tungt i Kronholm:

DGNB Certificering

DGNB er en certificering for bygninger og byområders bæredygtighed. Det er en international standard tilpasset danske forhold. Bæredygtighed i 5 kvaliteter. DGNB består af 40 kriterier med en række af underkriterier fordelt på 5 hovedområder. De første tre er social, miljø, økonomi - ligesom FNs definition af bæredygtighed – og dertil har DGNB også teknisk kvalitet og proceskvalitet. Hørsholm Kommunes 40 bæredygtigheds punkter refererer direkte ind i denne holistisk model.

Du kan læse mere om DGNB certicering på den officielle danske hjemmeside her.

Grafikken forklarer, hvor mange DGNB-kriterier, der bidrager til et specifikt verdensmål. En bjælke tæller for ét DGNB-kriterie, der relaterer til et delmål i verdensmålet. Dvs. at der er 6 DGNB kriterier, der relaterer sig til verdensmål 3, 11, 12 og 13. Det DGNB-kriterium, der bidrager bredest til verdensmålene, er ENV1.1, hvor der laves en livscyklusanalyse af byggeprojektets ressourceforbrug. ENV1.1 bidrager både til verdensmål 3, 6, 13, 14 og 15.

Økonomisk bæredygtighed

Robusthed og driftsoptimeret Som en naturlig del af byggeriet, vil der etableres delebilsordninger, fælleskontorer, fælleskøkken, fællesvaskeri, gæsteværelser og andre fællesfunktioner. Det giver attraktive, kvalitets boliger til alle med indbygget fleksibilitet. Der vil blive udført flere totaløkonomiske beregninger, for at kvalifcere valgene. Teknisk kvalitet Generel beskrivelse af det konstruktive system: I forbindelse med områdeudviklingen af arealerne omkring Kokkedal station, opføres 9 bygninger i flere etager. Karakteren af de enkelte bygninger er meget forskellige, hvorfor der anvendes tilpassede bærende og stabiliserende konstruktioner til de enkelte bygninger. Generelt for dem alle, anvendes robuste og kendte systemer hvor de enkelte materialers egenskaber tilgodeser disse (Beton/Træ/Stål). Konstruktionerne optimeres i henhold til de enkelte bygningsdeles statiske virkemåde og art, og indbygges i henhold til gængse montagemetoder og ”God byggeskik”. Råhus konstruktionerne udføres med respekt for de enkelte materialers egenskaber, håndtering og montageprincipper. Vi vil tildels benytte beton, der har 20% mindre CO2 aftryk. Dermed sikres lang levetid og minimal drift. Valg af råhus-konstruktioner indgår ligeledes i DGNB-regnskabet, og materialer, dimensioner og metoder udvælges ud fra de miljømæssige effekter. Byhusene udføres i muligvis i CLT/ træbyggeri, der er solidt, smukt og bæredygtigt. Faktisk er det langt mere bæredygtigt end andre byggematerialer. En af de helt store gevinster er lagring af CO2. CLT er meget lidt pladskrævende grundet sin høje styrke/stabilitet. Dette giver oftest mindre fodaftryk for bygninger og derved kan forbrug af byggematerialer til bla. fundering, facade, mv. reduceres. Der vil blive udført livscyklusanalyse af byggeprojektets ressourceforbrug og totaløkonomiske beregninger, for at kvalifcere valgene.

Bæredygtighed

Materialer

Alle materialer i Kronholm er velovervejede og i god kvalitet, og der vælges kun sunde materialer. Teglsten af ler dominerer bebyggelsen udefra. Stål er unikt som facademateriale, idet det kan genbruges 100 procent uden at miste kvalitet eller forbruge ekstra ressourcer. Og som beklædning til tag og facader er stål optimalt, fordi det er meget stærkt. Der er minimum vedligeholdelse og med en ny teknologisk biobaseret overfladebelægning, kaldet GreenCoat, gør det dette farvebelagte stål til markedets mest bæredygtige. Byhusene udføres muligvis i CLT/ træbyggeri, der er solidt, smukt og bæredygtigt. Faktisk er det langt mere bæredygtigt end andre byggematerialer. En af de helt store gevinster er lagring af CO2. CLT er meget lidt pladskrævende grundet sin høje styrke/stabilitet. Dette giver oftest mindre fodaftryk for bygninger, og derved kan forbrug af byggematerialer til bla. fundering, facade mv. reduceres. Der vil blive udført livscyklusanalyse af byggeprojektets ressourceforbrug og  otaløkonomiske beregninger for at kvalificere valgene.

Forsyning

Solenergi  På udvalgte højbeliggende tage bygges solcelleanlæg. Der vælges de højeste bygninger, så de ikke ses fra gaden, da de både ligger en meter fra facadekanten tillige med, at de kun hælder ca. 15 grader. De er ikke reflekterende. Vandhåndtering på egen grund 
Regnvand fra tagflader, der ikke er etableret som grønt tag med sedumbeplantning eller som tagterrasser, bliver opsamlet til anvendelse som havevanding. Vand vil også blive brugt som en rekreativ del til byruminstallationer, bl.a. som vandringe i den faste belægning. Der etableres anlæg til opstuvning og nedsivning af overskydende regnvand fra tage og befæstede arealer via bl.a. en 15.000 liter underjordisk beholder. LAR bliver herved både en rekreativ del af landskabet og bæredygtigt brugt som vanding af arealer. Der etableres separatkloakering i et To-strenget system. Der er meget lidt befæstet areal (ikke permabelt underlag) på øst og vest siden. Regnvand skal kunne afledes alle steder.   
Nedgravet affaldshåndtering Affaldsstationerne skal etableres som nedgravede løsninger. De er indrettet således, at tømning sker fra vejsiden, at regnvand fra gadeplan ikke trænger ned i beholderen, og at gangbesværede sikres tilgængelighed til og imellem affaldsbeholderne. Affaldsstationerne kan udrustes med sensorer for en intelligent varsling af tømningsbehov. Her vil der være Kommunen påkrævet fraktions antal. I skrivende stund, 10 fraktioner. Disse stilles 50 meter fra hoveddøren, selvfølgelige med niveaufri adgang.





Social bæredygtighed

Cirkulær økonomi Ved at tænke cirkulær økonomi ind fra den spæde start som en naturlig del af bæredygtighedsstrategien, reduceres affalds- og materialemængden, og der stilles krav til materialer i form af genanvendelighed, samt til byggemetoder, driften og vedligeholdelse. Social kvalitet, godt indeklima, byliv og beboerfællesskab 
Kronholm tager højde for flere aspekter indenfor den sociale bæredygtighed. Selve boligsammensætningen vil bidrage til en mangfoldig bebyggelse med lejeboliger, unge, familier og et bofællesskab. Det understøtter det gode naboskab. Den høje kvalitet i udearealerne bidrager til, at man har lyst til at være udenfor. Her har man mulighed for at være privat, semi-privat eller i det offentlige rum. Det nære og det store fællesskab forebygger ensomhed og øger trivslen blandt de nye beboere og borgere fra lokalsamfundet. Det skaber tryghed og omsorg, at være en del af et fællesskab. Det i kombination med aktiviteter som fitness, fællesspisning, boldspil på taget, udsigten udover de grønne arealer og træningsredskaber på de grønne arealer stimulerer socialt og fysisk og sikrer en god social bæredygtighed i byggeriet.
Indeklima Der vælges sunde overfladematerialer, malingstyper og fast inventar. Den visuel komfort er optimal, grundet selve hoveddisponeringen af Kronholm. De mange gennemlyste lejligheder har alle udkig til det grønne gårdrum. Ofte også fra egen altan. Tryghed og sikkerhed Alle skal føle sig trygge i Kronholm. Belysning er et nøgleelement sammen med de typer nære gaderum, bebyggelsen skaber både mod bygaderne og kvartersgaderne. Rednings- og brandtilkørselsforhold er klare og tydelige. Tilgængelighed Der er tilgængelighed overalt med fast belægning og retningsgivende belysning. Nu er der tydeligt afskilt tung trafik og let trafik med de nye trafik optimeringer både i øst og vest områderne.   
Æstetik Kronholm udføres af højeste kvalitet, både udefra og indefra. Bygningsintegreret kunst indarbejdes til fælles oplevelser.